Floating Contact Form Portlet
Indholdsaggregater

Tilbage Supply Chain Management 4PL – Produkter og serviceniveauer

Giver din virksomhed fordelene ved et integreret økosystem med differentierede produkter, der passer til dine specifikke krav.

Kuehne+Nagel er en samarbejdspartner, der støtter dig med at nå dine ambitiøse forretningsmål ved at skabe mere værdi for din virksomhed. 

Vi forstår, at din organisation har brug for mere end blot en standardløsning, så derfor har vi udviklet en række produkter, der understøtter din forsyningskæde og produktsegmenter med den rette service. Disse produkter kan fungere som selvstændige produkter eller kombineres, afhængigt af dine behov. 

KNeControl

KNeControl er Kuehne+Nagels grundlæggende 4PL-produkt. Det er en administreret tjeneste, der hjælper dig med at være fremragende til det grundlæggende. Den omfatter styring af kvaliteten af inputdata, regelbaseret automatiseret ordreudførelse og -bestillling, integration af statusdata fra flere kilder samt beregninger af delmålsprognoser.

KNeControl automatiserer din proces for at eliminere fejl og omdanner transaktionsdata til meningsfuld forretningsindsigt.

Ikke alene opnår du forbedret synlighed over forsendelser, omkostninger og resultater som KPI'er, men også handlingsrettede oplysninger såsom risikoeksponering, der giver dig mulighed for bedre styring af din forsyningskæde.

KNeControl er det rette produkt til fragmenterede forsyningskæder, der på nuværende tidspunkt har et lavt digitaliseringsniveau. Med KNeControl får du gavn af fordelene ved økosystemet uden behovet for en omfattende implementering. 

KNproControl

Når du har brug for at opfylde forretningskritiske service- og resultatsmål i din forsyningskæde, får du styringen hos os. 

KNproControl støtter dig i mere end blot automatisering af dine værktøjer og processer med proaktiv styring af din forsyningskæde.  Vores teams hjælper dig med datadrevet styring af leverandører, transportører og kunder for at sikre KPI-resultater (nøgleresultatindikatorer).

Proaktive vurderinger af afbrydelser og risici i forsyningskæden (herunder vejrmæssige luner og politiske anliggender) gør det muligt for kontroltårnet at reagere hurtigere på skiftende forhold ved at iværksætte foranstaltninger til problemløsning i realtid. 

KNproControl leverer nøjagtige forudsigelser om potentielle indvirkninger på din forsyningskæde gennem avancerede dataanalyser. Du får et brugertilpasset dashboard, der giver fuld synlighed over alle dele af forsyningskæden, f.eks. effektivitet, økonomi og status for prioriteringer og løsninger i forbindelse med kritiske forhold.

Vores omfattende dataanalysefunktioner giver dig de rigtige nøgletal og det overblik, du har brug for, for at træffe bedre beslutninger for dig selv og dine kunder. 

KNfullControl 

I takt med at din virksomhed vokser, øges kompleksiteten, og det kan være svært at identificere nye værdikilder i din forsyningskæde. KNfullControl støtter dig ved at du kan udnytte vores mere end 20 års erfaring inden for idéudvikling, analyse, effektiv løbende forbedring af omkostninger, produktopsøgning og indkøbsstyring samt implementering. 

Når du ønsker markedsinformation, klarer vi det for dig. Vores team viser dig, hvordan du får værdifuld databaseret overblik over din produktopsøgnings- og indkøbsstyringsstrategi. Den hjælper dig med hurtigt at træffe konkurrencedygtige, benchmarkede og faktabaserede beslutninger om fragtkøb. 

Gennem grundig netværks- og omkostningsanalyse hjælper vi dig med opsætning eller omlægning af din forsyningskæde og tilvejebringer driftsmæssige og taktiske anbefalinger.

Med KNfullControl har du ressourcerne, indsigten og teknologien, der er globalt indbygget i vores økosystem. Vi sætter gang i omlægningen af din forsyningskæde sammen med dig.